Fragtfra 43,-
Søgning
Søg:
 
Vis kurv
Vis kurv

Kurv

0,00 DKK
0

Spiromagic lungefunktionsmåler

Varenummer: 5700002007605

Er du i tvivl? Vi er klar til at hjælpe
På 6171 5035 eller mail post@etgodthelbred.dk
 
Spiromagic lungefunktionsmåler i hjemmet eller under træningen
Ikke på lager ( Lev. 3 dage )
1.495,00  DKKpr. stk ved 1 stk
Betaling med kort, EAN eller ViaBill - vælg senere
Vis uden moms
Antal
Køb
Spiromagic er et dansk-produceret spirometer, som kombinerer peakflow og spirometrimålinger med en række data og nemt giver et godt overblik over din lungefunktion.

Spiromagic er en personlig lungefunktionsmåler, så du kan måle dig selv, når du har brug for det. Spiromagic kombinerer peakflow og spirometrimålinger med en række data. Dermed skabes der et bedre overblik over lungefunktionen. Spiromagic erstatter peakflowmeteret derhjemme og laver en spirometrimåling, der ligner den, som du laver hos lægen. Du får altså adgang til hele din pustekurve og ikke kun enkeltværdier. Alle kurver gemmes automatisk i din personlige database via din smartphone. Så kan du altid se dine tidligere målinger. Og du kan vælge at give andre adgang til dine målinger, så de kan følge med i din udvikling.

I spirometerenheden sidder sensorer, som måler dit peakflow og sender det til Spiromagic app’en på din iPhone/iPad. Via app’en og en online algoritmeserver holdes der styr på den enkelte persons lungekapacitet. Spirometeret lagrer og behandler automatisk dine data. Når brugeren puster i spirometret, laves der en flowmåling. Instrumentet kalibrerer selv faktorer som tryk og luftfugtighed, og en mikrocontroller registrerer dataene og sender det via en Bluetooth-protokol til telefonen.

Spirometeret er testet i en lungesimulator med ekstremt præcise referencemålere, så vi er sikre på at Spiromagic måler præcist.

Det er vigtigt at foretage regelmæssige målinger, da én måling ikke er nok til at skabe et billede af din situation. Du kan dokumentere, hvordan dine lunger har fungeret igennem en periode eksempelvis ved ændret medicinering, opholdstid i forurenede områder, ændrede vejrforhold eller ændret aktivitetsniveau hos dig selv.

Spiromagic måler lungefunktionen over 6 sekunder med 100 målinger i sekundet. Målingerne omsættes til en respirationskurve og giver følgende værdier:
  • FEV1 = Forceret eksspirationsvolumen på et sekund
  • FEV6 = Forceret eksspirationsvolumen efter 6 sekunder
  • PEF = Peak Expiratory Flow
  • Lungetal = FEV1/FEV1n (FEV1n = Gennemsnitstallet for FEV1 for en gennemsnitsperson)
  • FEV1/FVC6
Lungetallet
Lungetallet angiver hvor meget, du kan puste i forhold til en gennemsnitsperson.

Lungetallet er afhængig af genetik, køn, højde og alder. Sundhedsstyrelsen har angivet et normaltal for FEV1n. Genetikken er udeladt i de danske standarder, og værdierne skal altid betragtes som vejledende. Svarer dit lungetal helt til den forventede normalværdi, betegnes det som 80 % eller mere, er du helt gennemsnitlig står der 100%. Lungetallet kan altså svinge med op til 20 % for normale personer. Det er din læge der skal undersøge dig og give dig dit vejledende lungetal.

Du indtaster din højde, vægt, køn og alder i Spiromagics indstillinger og Spiromagic finder selv gennemsnitsværdien for dig. Se hvordan du indtaster værdierne her. Hvis din læge giver dig en anden værdi, som du gerne vil indtaste, så kan du ændre tallet i Spiromagic til dine egne personlige måltal.

Formålet med Spiromagic er at se om der sker forandringer over tid. Om dine lunger bliver påvirket af eksempelvis vejret, af pollen, af stress, af forurening eller helt andre faktorer.

Resultater vises i medfølgende app, som er udviklet til iOs. Spiromagic skal anvendes sammen med smartphone/table for at resultaterne af målingen kan vises

En medfølgende app viser resultater og historik med det samme. App'en er kompatibel med iPhone, iPad og iPod. 

Denne model Spiromagic er udviklet til hjemmebrug.  

Download manual/produktinformation 
Til toppen